DL-44 er et effektivt industrielt rensemiddel, der opløser fedtstof, olie, snavs/smuds, sod, tryksværte, tusch samt de fleste ikke hærdende klæbestoffer og limrester. Produktet lever op til kravene i henhold til FDA 21 CFR 178.3570 til brug indenfor fødevareindustrien og er registreret under NSF K3 nr. 142753. DL-44 indeholder intet ætsende, er skånsom og pH-neutral, hvilket gør den velegnet til anvendelse på både glas, metal, laminater, mursten, malede overflader, gummi og træ. Efter ca. 5 minutter er de fleste normalt tørrende klæbestoffer (ikke hærdende typer) neutraliseret og etiket- eller limrester kan fjernes. Egenskaber: etiket fjerner, effektiv affedter, sikker og skånsom, pH-neutral, citrusoliebaseret, bredt anvendelsesområde, fjerner snavs, fedt, olie m.v. Anvendelse: Påfør DL-44 på etiketten eller de emner, der skal løsnes. Lad det trække nogle minutter for at sikre fuldstændig indtrængning, så de aktive citrusolier kan neutralisere bindingsstyrken i limresterne. Fjern det påsatte emne og tør efter med en ren klud. Om nødvendigt kan der skylles efter med vand eller tørres med en fugtig klud. NB! Der bør altid foretages test før brug, da DL-44 kan påvirke visse plasttyper, samt visse special-lakker.